26.06.08 - Roskilde eSport på Roskilde Festival

I år udvider Roskilde eSport sine aktiviteter betydeligt, og det sker bl.a. i tæt samarbejde med Roskilde Festival, som i år har valgt at samarbejde med Roskilde eSport omkring publikumskabende gaming aktiviteter.

Roskilde eSport vil være at finde i et af årets Agora telte, nemlig Agora H / Technology. Her stiller Roskilde Festival 10 computere op, samt storskærm med Xbox og Nintendo Wii. I samarbejde med EA vil der også være mulighed for at teste titler som Skate, Army of Two, FIFA Street 3, Euro 2008 og mange flere.

Festivalen fortæller følgende om samarbejdet:

"Social gaming er i højsædet på Agora H. I samarbejde med Roskilde eSport inviteres du til at vise dine evner i de mest populære og højintensive computerspil. Varm op til EM-finalen i fodbold med FIFA 08 eller grib et håndvåben i Counter-Strike eller Call of Duty. Dyst mod andre lejre i konkurrencen om spændende præmier.

Fra torsdag til søndag kan du se professionelle gamere i aktion – og hvis modet er til det, kan du også udfordre dem"

- roskilde-festival.dk

I alt deltager 33 frivillige med at holde aktiviteter kørende, og det gør de allerede fra søndag d. 29 juni, og helt frem til og med søndag d. 6 juli.

Desuden viser Roskilde eSports elite hold Roskilde Ravens deres kunnen, når de fra søndag d 29. juni til torsdag d. 3. juli giver festivaldeltagere mulighed for at prøve kræfter mod Danmarks bedste indenfor hhv. Call of Duty 4: Modern Warfare og FIFA 08.

Formand for Roskilde eSport, Jens Christian Ringdal havde følgende udtalelse med på vejen:

"Samarbejdet med Roskilde Festival giver os mulighed for at komme i tæt kontakt med en masse mennesker og give dem indsigt i eSportens verden. Vi håber at kunne byde ind med spændende aktiviteter til glæde for festivalens deltagere."

Vi ses på Roskilde Festival 2008!

Læs vores blogs